
Forskningshistorier i pressen

Hvis du gerne vil have en forskningsartikel i pressen, er det vigtigt at kende de journalistiske grundprincipper, fordi artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne - uanset hvilken genre artiklen skrives i.
Her er en række tips til, hvordan du kan identificere den gode pressehistorie om dit forskningsprojekt.
Nyhedskriterier
Den gode pressehistorie opfylder minimum et eller flere af nedenstående kriterier.
-
- Aktualitet: Ny viden eller en ny begivenhed
- Væsentlig: Være relevant for modtageren
- Identifikation: Vække følelser hos modtageren. Skabe identifikation
- Sensation: Overraske, fascinere eller chokere
- Konflikt: Modstridende interesser eller parter der skaber en konflikt
Nyhedstrekanten
Dispositionen for den gode pressehistorie ser således ud:
-
- Konklusion / Hovedbudskab / Hovedpointe
- Meget vigtigt
- Vigtigste fakta
- Mindre vigtigt
- Baggrund og præmisser
- Detaljer
Punkt 1 og 2 skal give svar på hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Punkt 3, 4, 5 og 6 skal uddybe spørgsmålene i punkt 1 og 2 samt give svar på hvorfor og hvad så. Denne disponering hjælper bl.a. med at fastholde modtagerens opmærksomhed, fordi det nyeste og mest overraskende bliver fortalt først.